
Alt du skal vide om mad- og drikkekartoner
Mælke-, mad- og andre drikkekartoner - værdifuld til genanvendelse
Mad- og drikkekartoner er emballage, som vi alle har mellem hænderne ofte. Den mest klassiske må være mælkekarton, men også mange andre produkter kommer i lignede kartoner, nemlig juice, yoghurt, flåede tomater og bønner. Hver dansker anvender i gennemsnit 6 kg kartonemballager hver år. Derfor er det godt, at vi nu er begyndt at indsamle de brugte mad- og drikkekartoner, så vi kan omdanne dem til nye produkter.

Hvad er mad- og drikkekartoner?
Mad- og drikkekartoner er det emballage, som din mælk, juice og lignende produkter kommer i. Disse drikkekartoner er lavet af karton og har en belægning på indersiden af plast eller alufolie.
Eksempler på mad- og drikkekartoner er:
- Mælkekartoner
- Yoghurtkartoner
- Juicekartoner
- Plantedrikkartoner
- Kartoner til flåede tomater, kokosmælk og lign.
Kartoner, som ikke skal sorteres som mad- og drikkekartoner, kommer fra morgenmadsprodukter og lignende, der benyttes til tørre produkter. Det skal sorteres som pap.
Vidste du at...
...at du skal tømme dine mad- og drikkekartoner før sorteringen, og at du ikke må komme dem i en affaldspose, men de skal afleveres løse i affaldsbeholderen?
Kilde: affald.dk

Mad- og drikkekartoner
Hvordan sorteres mælkekartoner?
Hvordan skal mælkekartoner sorteres? Et spørgsmål, som mange danskere har stillet sig selv. Mad- og drikkekartoner som fx mælkekartoner og kartoner fra bønner, flåede tomater og juice skal sorteres sammen med plast. Ofte vil du møde et piktogram, hvor der står plast og et med mad- og drikkekartoner på samme affaldsbeholder.
Mad- og drikkekartoner
Skal mælkekartoner i plast?
Mælkekartoner og andre mad- og drikkekartoner skal sorteres sammen med plast. Plastaffaldet tager nemlig ikke skade af fugt og eventuelle overskydende væsker fra kartoner. De sorteringsanlæg, der håndtere plasten kan nemlig godt finde ud af at sortere mad- og drikkekartoner fra. Det er vigtigt, at mad- og drikkekartoner ikke sorteres som pap, da det vil ødelægge kvaliteten af det sorterede pap.

Mad- og drikkekartoner
Hvordan udnytter vi mad- og drikkekartoner bedst?
For at kunne genanvende materialerne i kartonerne, skal lagene skilles ad. Det gøres i en stor vaskemaskine, der opløser papfibrene. Desuden skilles plast- og metallagene fra pappet og fra hinanden.
De opløste papfibre presses til en sammenhængende flad masse, der herefter presses sammen i fire lag, som til sidst tørres og formes til store ruller.
Pappet på rullerne kan nu skæres i mindre stykker alt efter kundernes ønsker og behov, og pappet er desuden klar til at blive imprægneret eller få trykt nyt print på og kan igen anvendes til indpakning.
Piktogrammer til affald
Brug selvklæbende eller magnetiske piktogrammer til sortering. Piktogrammerne er vaskbare og nemme at påsætte.
Vil du høre om løsninger, der gør affaldssortering nemmere?
Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed. Vi tilbyder altid gratis rådgivning i forhold til valg af affaldsløsning, der matcher jeres behov og budget.
Udfyld formular og bliv kontaktet indenfor 1-2 hverdage.
Vi arbejder desuden tæt sammen en række forhandlere landet over. Forhandlerne tilbyder bl.a. konsulentbesøg og salg via webshop og fysiske butikker.